Song To The Siren

Regler er regler og sådan er det selvfølgelig også når det kommer til Flipproletarens Ugentlige Post, hvilket påbyder mig, at denne uges FUP'er for mit vedkommende bliver "Song To The Siren" af This Mortal Coil (Et Tim Buckley-cover, spillet og sunget af to fra Cocteau Twins). This Mortal Coil og Cocteau Twins er vidst begge noget 80'er indie/dream-pop band halløj som jeg faktisk overhovedet ikke kender noget til udover deres navne og så denne sang. Jeg har prøvet at låne deres plader på biblioteket, men de virker ikke som om de er særlig meget værd.

Jeg stødte på denne sang for ret lang tid siden med kompilationen Songs About Death fra Heavenlyhouseboatblues-bloggen, hvor bl.a. Tom Waits' "dirt in the ground" også er at finde. I lang tid lyttede jeg ikke til sangen, for jeg synes den var alt for pompøs, ja næsten vulgær og sagde mig ikke noget. Og jeg kan forestille mig, at I vil have det på nogenlunde samme måde, når I hører den - håber ikke I dømmer mig som en alt for stor tøsedreng! Jeg har i hvert fald aldrig troet, at jeg skulle se mig selv holde af en sang med en sangerinde fra 80'erne, der fyrer op for så mange fraseringer.

Alligevel vågnede jeg op tidlig onsdag morgen før solen var stået op og havde sådan lyst til at høre netop denne sang. - meget mærkeligt egentlig. Men da jeg så hørte den mens jeg drak en kop te med min mor, så skete der noget endnu mere mærkeligt og vi blev simpelthen nødt til at høre den sang igen og igen. Ja, min mor har endda siddet omkring en times tid med høretelefoner på og lyttet til sangen på repeat en aften efter vi andre var gået i seng og er blevet helt opslugt af den. Helt så voldsomt står det dog ikke til hos mig, men jeg kan altså ikke lade være med at være betaget af denne sang og hendes dybe stemme. Min mor siger, at den resonnere helt nede i maven... måske er der noget om det? Ja, jeg skal ikke kunne sige det..

Selvom jeg ikke rigtig har lyttet til sangen her i weekenden, så har den alligevel gjort et stort indtryk på den forgangne uge og jeg har haft nogle ret lækre oplevelser med denne sang i ørene. Men det kræver nok også et specielt humør for ellers kan den meget hurtig blive for meget af det gode.

Jeg hørte for en del uger siden et interview i radion med en filmklipper, hvor han skulle vælge en sang og valgte netop denne, og fortalte bl.a. at den er med i David Lynch's Lost Highway. Jeg har aldrig set den film, men det bliver jeg snart nødt til, for det må kunne blive til en utrolig smuk scene med denne sang i Lynch's hænder. Har I egentlig set Lost Highway?

Jeg snakkede vidst med Emil om "So" - Markus Popp's projekt med Eriko Toyoda, der vidst nok var/er kærester. Et samarbejde mellem hendes vokal og lo-fi guitarindspilninger og hans elektroniske processeringer, "der minder mere om et søslag fra 1800-tallet end traditionel, bekvem fildeling".

DET ER UDEN TVIVL DET SMUKKESTE OG MEST FULDENDTE ALBUM JEG NOGENSINDE HAR HØRT

- Store ord på mange måder, men jeg står gerne inde for hvert enkelt af dem. I bliver nødt til at høre det, så download det her og nyd det i sin helhed og perfekte balance. Mere tror jeg ikke jeg tør skrive om denne plade på nuværende tidspunkt. Det skal bare lyttes til.