Ingen af musikkerne i kristians post var nogensinde kommet til at spille sådan uden denne her mand!!! Hans indflydelse på moderne rytmisk musik er temmelig svær at overdrive idet hans ikke som den allerførste (men næsten) overskred rammerne for tonal-musik helt og holdent, altså introduserede den frie improvisation, fuldstændig ubetinget af gængs harmonik og melodik skubbede han sin musik længere en stort set alle samtidige musikere (der er noget med at sun ra var rimelig godt med, og så er der jo også moderne klassisk, tolv tone og al det der), desuden er selv genre termet free jazz navngivet efter ornette's plade af samme navn (der iøvrigt havde pollock på sleevet)...
men ud over at være en af de største musikalske revolutionære i det tyvende århundrede, skriver manden kraftederperkeme også nogle af de mest geniale melodier der er komponeret i mere eller mindre fri tonalitet og stadigvæk formår at levere et melodisk 'budskab'...
men nu til lidt mindre palaver og lidt mere musik...
jeg starter lidt ude af kronologi med det smukkeste mest geniale tema manden har komponeret, Lonely Woman, her i en version fra carnegie hall i 2007 med hans nuværende kvartet med ham på sax, hans søn denardo på trommer, en elbassist og en kontrabassist... jeg har bare forelske mig i den måde denne her version rumler fuldstændig ustyrligt af basser, og så spiller han bare temaet så fantastisk...
så får i tre uddrag fra coleman's sessions for atlantic mellem 59 og 61, som udgør de ialt ni plader han udgav i samme tidsrum... holdet her hans klassiske kvartet med don cherry på trompet, charlie haden på bas og skiftevis ed blackwell og billy higgins på trommer...
Una Muy Bonita
Peace
Blues Connotation
som slut på coleman sagaen har lagt tre numre fra the the complete science fiction sessions min personlige yndligs ornette fordi kompositioner er mere tight på en underlig måde... eller at hans koncept er mere realiseret hvilket kommer til udtryk gennem en mere eksperimenterende lyd der på visse tidspunkt flirter med rock og funk som ornette beskæftigede sig meget mere udpræget med sammen med sit primetime band...
Street Woman
What Reason Could I Give
Law Years
han har forresten vundet pulitzer prisen for musik for hans nyeste plade sound grammar fra sidste år...
BONUSrUNDE...
lyt først
Frank Wright Trio - Jerry
Chris Corsano - Hat City Fire Truck
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Link Wray - Bat Man Theme
2 kommentarer:
af en eller anden grund røg det her indlæg ind der hvor min kladde var påbegyndt.syret.nå men ihvertfald lagde jeg det op cirka kl 22 d. 10/1 2008 ...<<<< >>>>... 8002 1/01 .d 22 lk akric po ted gej edgal dlaftrevhi nem ån.terys.tdnygebåp rav eddalk nim rovh red dni gældni reh ted gør dnurg nedna relle ne fa
. . . .. ... .... ..... ...... ....
.. . . .. ... .... ..... ...... ...
... . . .. ... .... ..... ...... ..
.... . . .. ... .... ..... ...... .
..... . . .. ... .... ..... ......
.... . . .. ... .... ..... ...... .
... . . .. ... .... ..... ...... ..
.. . . .. ... .... ..... ...... ...
. . . .. ... .... ..... ...... ....
jeg håber i er helt så overtrætte som jag var da jag skrav datta indlag
Glimrende indlæg! Sidder pt med høretelefoner på i min seng og rocker derudaf med nanananananananananana - Bat Man!
/\
\/
!naM taB - ananananananananananan
dem fadured rekcor
go gnes nim i åp renofeleterøh
dem pt reddiS !gældni ednermilG
og nu spiller Ornette de blideste toner i Lonely Woman. Og den får I ikke bagvendt
Send en kommentar