Inspired Post-Feminist Fury !!!

Er der en vej ud, og skal der være det? En kommentar til Imhoff.

Der findes et billede af Félix González-Torres' værk fra 90'erne med mandestripperen på podiet. Han har lyserøde underbukerser på, tennissokker og joggingsko. Skoleeleverne i Anna's performance har også alle joggingsko på (ikke atypisk for städelschule pt.). Det er en temmelig almindelig mode med asics, new balance, nike sneakers og hyperfarvet træningsko. Det er ikke fordi jeg skal gøre mig til trendekspert, men måske man kunne analysere Imhoffs værk via modedetaljen og beklædningen her, i stedet for overordnet at interessere sig for hendes konceptuelle kunstneriske metoder og musik. 

Er der hold i den her antydning af kritik, der ud fra fotografiet peger på en æstetisk ignorance fra hendes side? 

Bernadette Corporation problematiserer modebegræbet som æstetisk og konceptuel hybrid i kunstverdenen, og jeg mener virkelig problematiserer det! Deres undergravning af avant-garde kultur som bærende koncept (for og imod), deres succes med Greene Naftali galleriet, Real Fine Arts og Reena Spaulings og sprogligørelse af kunsten gennem symboler og kodet paralleller til modeindustri (Buchloh'sk industri?).

Men er Sasha Grey ik' interessant, som succesful pornostjerne og forhenværende medlem af en obskur LA/NY musikscene? 

Det er ligegyldig kontingent flydende kultur, der bevæger sig som tjære. Og den kunstneriske hybridform er efterhånden blevet udmattende og vag.

Dre Skull Riddim, Ziguiriguidum... (Lidt til Den Blå Planet...)