De gode gamle free 60'er med Taylor, Shepp, Miles og Ayler!

De gode gamle free 60’er, jeg husker det som var det i går, eller i fredags...

Jeg har valgt fem gamle klassikere fra 60’erne, jeg synes det var på tide med lidt god gammel jazz her på Flipproletar. Det er fem numre som jeg lige kunne grave frem fra min lille cd-samling af 60’er jazz.
Der findes en del mere end lige det jeg har fundet, men jeg håber i vil nyde mit beskedne udvalg.

Albert Ayler’s Light In The Darkness er en liveoptagelse fra The Greenwich Village Theatre, New York, i 1967 (26. Februar), hvor han spiller sammen med sin bror Don Ayler, Michael Sampson på violin, Joel Freedman cello, Bill Folwell og Alan Silva (bouble) bass, hehe... og endelig Beaver Harris på trommer. Det her nummer synes jeg er helt specielt fordi Don Ayler spiller en helt fantastisk aggressiv solo! Don Ayler er nok den dårligst tekniske trompetist der har eksisteret i jazzverdenen, men trods det har han en helt fantastisk energi og masser af selvtillid. Hans tekniske handicap var nok også en af grundende til at han kun turnerede med sin bror, der var ikke andre der gad spille sammen med ham. Desværre...

En lidt bedre trompetist er Miles, og desuden en klar frontfigur for hele betydning af ordet jazz, hvis ikke han er jazz? I hvert fald er det nærmest umuligt at undgå ham i indenfor denne musikgenre. Jeg har valgt nummeret Orbits fra hans plade Miles Smiles fra 1967. Beskedent vil jeg bare nævne holdet på denne plade, uden nogen større personlig mening om dem. Miles Davis trompet, Wayne Shorter tenor sax, Herbie Hancock klaver, Ron Carter bass og Tony Williams trommer. Men det er sku de hårde drenge...

Achie Shepp’s Rufus (Swung, his face at last to the wind, then his neck snapped), har jeg valgt fordi titlen er fed, nummeret passer godt til 60’er blandingen her, og så er den fra pladen Four For Trane fra 1964, som er en cool plade, og en klassiker; jo, Shepp spiller faktisk en ret fed solo!

Så er det Cecil Taylor tid. Jeg har fundet to numre frem med ham. Det ene er Pots der fra The Cecil Taylor Unit/Roswell Rudd Sextet udgivelsen Mixed, en opsamling fra de oprindelige udgivelse af Gil Evans og Roswell Rudd. Pots er indspillet i 1961, New York. Uhh, det er bare et lækkert tema i starten og så spiller Sonny Murray jo mega fedt. Det er Cecil Taylor på klaver, Jimmy Lyons alt, Archie Shepp tenor, Henry Grimes bass og Sonny Murray på trommer!
Det andet nummer er What’s New, og er en liveoptagelse fra det gamle spillested Cafe Montmartre der lå i København, i 1962. Det er Taylor, Lyons og Murray som danner trioen her. What’s New er en gammel standart som bliver taget under kærlig hånd på bedste freejazz vis.

Til sidst har jeg har jeg et lille ekstranummer. En liveoptagelse med Albert Ayler's Spirits fra Montmartre i 1964. Det er nu mest fordi at præsentationen af bandet er super fedt: ”Velkommen til jazz-Montmartre.” Så i dagens andledning vil bare sige: ”velkommen til Jazz-proletar.”