Kristian og jeg snakkede om Inger Christensens 'Sommerfugledalen' forleden dag, og jeg kan egentlig ikke huske om jeg allerede har lagt en indspilning af digtet op her tidligere eller ej - men hellere en gang for meget end en gang for lidt.
et requiem i en sonetkrans af 15 sonetter; hvor den sidste linie fra hver sonet vender tilbage som starten på den næste; for så til sidst at have alle 14 linier bundet sammen i den afsluttende mestersonet
optagelsen er fra en cd hvor den danske komponist Svend Nielsen har arrangeret digtet for et kor. Ars Nova synger og det er de rigtig gode til, men musikken bryder jeg ikke mig om, så det har jeg undladt. Han har også lavet en version for ensemble og oplæser, som jeg hørte engang sidste år, og i det hele taget kan jeg slet ikke se nogen grund til at skulle sætte musik til noget der er så helt som dette. Jeg fristes til at skrive, at det er åndssvagt.
glædelig nyt år til jer alle, jeg håber vi tager på ekskursion til Moesgård en dag, emil!
og forresten, hvis I ikke har læst Inger Christensens 'Det', så sender jeg her mine varmeste anbefalinger. Der er for eksempel et sted, som jeg af en eller anden grund ikke glemmer:
En sten ruller ned fra bjergene
Sisyfos skubber den op
En sten ruller ned fra bjergene
Sisyfos skubber den op
En sten ruller ned fra bjergene
Sisyfos skubber den op
Sisyfos synger:
En sten flyver op over bjergene
