Psychedelic 60's

Rolling Stones - Paint it black jeg havde på en eller anden måde klaret at få det her nummer op på over 200 plays på min mp3'er i løbet 2 uger... hvis hjælper lidt henimod hvor fedt et nummer det her er... det ulmative fusions rock nummer der er sitar, tyrkiske rytmer og mick jagger hvad mere kan man ønske sig...

13th Floor Elevators - Youre gonna miss me det her er psych-garage når det er fedest og hvornår er det ikke det... Hehe (trommerne er af dette udskifte med elektrisk jug ifølge rygter stemt efter hvor meget pot det indeholdt er det ikke bare bred ymer)

lidt med mine absolutte ynglinge for tiden... Love
Love - The red telephone
Love - Maybe the people would be the times or between clark and hilldale
Love - You set the scene
alle tre numre er fra deres mesterværk Forever Changes en af de mest geniale rockplader nogensinde.....

Electric Prunes - I had too much to dream last night lidt mere i den pop'ede ende af garage rock men fuck hvor det et nice omkvæd!!!

The Hollies - King midas in reverse så for nylig en Steven Söderbergh film der vistnok hed The Limey hvor en aldrende Peter Fonda (ham fra Easy Rider) spillede Narkobaron/pladeproducent filmskurk, det her geniale nummer var lettere associeret med ham... jeg ved ikke rigtig om filmen var fed eller ej men det er et super fedt nummer. jeg fandt det forresten i Lasse fra vores klasses's fars pladesamling da vi havde gammelklasse fest, og jeg mener at kunne huske at jeg fik pisset folk rimelig af ved at blive ved med at skifte fra ipod til det her=)... jeg var desværre en lille smule mere påvirket end mængden den aften

Jimi Hendrix - Burning of the midnight lamp et brandgodt Hendrix nummer fra Electric Lady Land med overraskende lidt fokus på guitaren, ekstremt nice lydbehandling med masser af stereo-panning og phasing:)

The Slickers - Johnny Too Bad faldt tilfældigvis over original versionen af det her nummer som Blake Tartare lavede et super cover af jeg må sku indrømme jeg kan bedste lide denne her udgave! old school reggae er sku meget nice

Velvet Underground - The Gift historien om waldo der sender sig selv med posten til Marsha og hvorfor det ikke er en god ide!!!

Jeg havde egentlig bestemt mig for at idag skulle være dagen hvor jeg fik samlet op på noget blog skriveri men tiden er ligesom fløjet afsted... nå men jeg har køreprøve her på onsdag og jeg har umiddelbart ikke den store tiltro at jeg kan præstere at bestå, men der kommet ny subotnick koncert op.... Kristian nu kan jeg ikke huske om du kom hjem den første eller den anden, men ihvertfald er Prurient ret fed så i er begge to velkomne til at være en del af trippet :D

Song To The Siren

Regler er regler og sådan er det selvfølgelig også når det kommer til Flipproletarens Ugentlige Post, hvilket påbyder mig, at denne uges FUP'er for mit vedkommende bliver "Song To The Siren" af This Mortal Coil (Et Tim Buckley-cover, spillet og sunget af to fra Cocteau Twins). This Mortal Coil og Cocteau Twins er vidst begge noget 80'er indie/dream-pop band halløj som jeg faktisk overhovedet ikke kender noget til udover deres navne og så denne sang. Jeg har prøvet at låne deres plader på biblioteket, men de virker ikke som om de er særlig meget værd.

Jeg stødte på denne sang for ret lang tid siden med kompilationen Songs About Death fra Heavenlyhouseboatblues-bloggen, hvor bl.a. Tom Waits' "dirt in the ground" også er at finde. I lang tid lyttede jeg ikke til sangen, for jeg synes den var alt for pompøs, ja næsten vulgær og sagde mig ikke noget. Og jeg kan forestille mig, at I vil have det på nogenlunde samme måde, når I hører den - håber ikke I dømmer mig som en alt for stor tøsedreng! Jeg har i hvert fald aldrig troet, at jeg skulle se mig selv holde af en sang med en sangerinde fra 80'erne, der fyrer op for så mange fraseringer.

Alligevel vågnede jeg op tidlig onsdag morgen før solen var stået op og havde sådan lyst til at høre netop denne sang. - meget mærkeligt egentlig. Men da jeg så hørte den mens jeg drak en kop te med min mor, så skete der noget endnu mere mærkeligt og vi blev simpelthen nødt til at høre den sang igen og igen. Ja, min mor har endda siddet omkring en times tid med høretelefoner på og lyttet til sangen på repeat en aften efter vi andre var gået i seng og er blevet helt opslugt af den. Helt så voldsomt står det dog ikke til hos mig, men jeg kan altså ikke lade være med at være betaget af denne sang og hendes dybe stemme. Min mor siger, at den resonnere helt nede i maven... måske er der noget om det? Ja, jeg skal ikke kunne sige det..

Selvom jeg ikke rigtig har lyttet til sangen her i weekenden, så har den alligevel gjort et stort indtryk på den forgangne uge og jeg har haft nogle ret lækre oplevelser med denne sang i ørene. Men det kræver nok også et specielt humør for ellers kan den meget hurtig blive for meget af det gode.

Jeg hørte for en del uger siden et interview i radion med en filmklipper, hvor han skulle vælge en sang og valgte netop denne, og fortalte bl.a. at den er med i David Lynch's Lost Highway. Jeg har aldrig set den film, men det bliver jeg snart nødt til, for det må kunne blive til en utrolig smuk scene med denne sang i Lynch's hænder. Har I egentlig set Lost Highway?

Jeg snakkede vidst med Emil om "So" - Markus Popp's projekt med Eriko Toyoda, der vidst nok var/er kærester. Et samarbejde mellem hendes vokal og lo-fi guitarindspilninger og hans elektroniske processeringer, "der minder mere om et søslag fra 1800-tallet end traditionel, bekvem fildeling".

DET ER UDEN TVIVL DET SMUKKESTE OG MEST FULDENDTE ALBUM JEG NOGENSINDE HAR HØRT

- Store ord på mange måder, men jeg står gerne inde for hvert enkelt af dem. I bliver nødt til at høre det, så download det her og nyd det i sin helhed og perfekte balance. Mere tror jeg ikke jeg tør skrive om denne plade på nuværende tidspunkt. Det skal bare lyttes til.

Nick Cave - My Man !

1. Get It On

2. No Pussy Blues

3. Electric Alice

4. Grinderman

5. Depth Charge Ethel

6. Go Tell The Women

7. (I Don't Need You To) Set Me Free

8. Honey Bee (Let's Fly To Mars)

9. Man In The Moon

10. When My Love Comes Down

11. Love Bomb

Vi startede i '77 med forrige post hvor en vel nok rimelig fucked up teenager på et college i Melbourne skriger lige ud af posen "I wanna masturbate!". 30 år efter er det måske ikke ligefrem lysten til onani der presser sig på, når han med Jim Sclavonus, Warren Ellis og Martyn P. Casey begiver sig ud i denne kompakte, desperate, selvironiske og fuldstændig sprængfarlige ladning af energi, sex, oprør og støj, men der er nu alligevel flere røde tråde der samler hans allerførste officielle og tilgængelige optagelse med hans hidtil seneste udgivelse (minus Jesse James-soundtracket, selvfølgelig). "Stodderen" fra '77 er undervejs blevet en verdensberømt, succesful og anerkendt kunstner og altid velklædt gentleman, men hva' fa'n nytter det, når man bare ikke får noget fisse? Og den erkendelse, visdom eller hvad det nu er for et lys, som burde gå op for én, når man nåede de 50 og skulle have ro og tiltro til, at man nu havde styr på sit liv? Hvor blev den af!?

- Det kan kun resultere i én ting - og det er Grinderman!!

Om "No Pussy Blues" siger Nick Cave, at sangen siger det som det er. Og Grinderman siger sgu tingene som de er. Og så er de bare så pisseseje! Som trommeslager Sclavonus siger i et Grinderman interview - "We love discos ..."

Og apropos diskoteker, så kan det jo heller ikke være nogen hemmelighed, at Nick Cave og mest af alt the Bad Seeds har fremstillet nogle fantastiske hits til dansegulvet, som måske ikke helt endnu har ramt diskotekerne, men det kan vel kun være et spørgsmål om tid. Indtil da kan I hvert faldt trygt fyre op for mit helt eget personlige NICK CAVE PARTY-MIX, hvor min garanti for højt humør og dansable toner i topklasse følger med. Det er kun et spørgsmål om vilje - og måske også lidt om promille hos dem, der ikke lige umiddelbart falder pladask for Nick Caves geniale (mere eller mindre) uptempo-sange, hvoraf de fleste findes her på dette mix, der har og fortsætter med at sætte gang i mangt en fest:

1. Deanna ('88, Tender Prey)

2. Red Right Hand ('94, Let Love In)

3. The Ballad of Robert Moore & Betty Coltrane ('95, b-sides.. vol. II)

4. God's Hotel ('92, b-sides.. vol. I)

5. Get Ready For Love ('04, Abattoir Blues)

6. I Feel So Good ('03, b-sides.. vol. III)

7. There's No Night Out In The Jail ('93, b-sides.. vol. II)

8. Depth Charge Ethel ('07, Grinderman)

9. She's Leaving You ('04, b-sides.. vol. III)

10. Jesus Met The Woman At the Well ('86, Kicking Against the Pricks)

11. The Witness Song ('90, The Good Son)

12. Love Bomb ('07, Grinderman)

13. Rye Whiskey ('89, b-sides.. vol. II)

14. The Curse of Millhaven ('95, Murder Ballads)

15. Opium Tea ('96, b-sides.. vol. III)

16. Right Now I'm A-Roaming ('97, b-sides.. vol III)

17. Go Tell the Women ('07, Grinderman)

18. Stagger Lee ('07, Abattoir Blues Tour 2004)

Og nu når jeg er igang og Kristian gerne vil lytte til lidt mere Nick Cave, så bliver jeg I altså nødt til også at få tilbudt min anden Nick Cave spilleliste - "Dirty Nick-Mix" ! Det er ikke helt færdig og er måske heller ikke helt vildt godt sammenhængende, men man kan jo også bare selv gøre ved sangene som man lyster. Men det er i hvert fald en god blanding af Nick Caves mest beskidte sange han nogensinde har lavet - om det så var i Boys Next Door, The Birthday Party, med The Bad Seeds eller i Grinderman. Jeg har prøvet at komme så godt omkring som muligt, og hvis I har nogen indvendinger eller tilføjelser så sig endelig til!

1. Get It On ('07, Grinderman)


2. Sonny's Burning ('89, Mutiny - The Birthday Party)


3. O'Malleys Bar Part 1 ('96, b-sides.. vol. II)


4. King Ink ('81, Prayers On Fire - The Birthday Party)


5. The Curse Of Millhaven ('95, Murder Ballads)


6. I'm Gonna Kill That Woman ('86, Kicking Against The Pricks)


7. She's Hit ('82, Junkyard - The Birthday Party)


8. Scum ('86, Your Funeral ... My Trial)


9. Blast Off ('82, Junkyard - The Birthday Party)


10. Hard On For Love ('86, Your Funeral ... My Trial)


11. Nick the Stripper ('81, Prayers On Fire - The Birthday Party)


12. Depth Charge Ethel ('07, Grinderman)


13. Black Crow King ('85, The Firstborn Is Dead)


14. Thirsty Dog ('94, Let Love In)


15. The Girl At the Bottom Of the Glass ('88, b-sides.. vol. I)


16. Wings Off Flies ('84, From Her To Eternity)


17. Rye Whiskey ('89, b-sides.. vol. II(


18. Masturbation Generation ('77, bootleg - Boys Next Door live)


19. No Pussy Blues ('07, Grinderman)


20. Mercy Seat ('93, Live Seeds)


21. Up Jumped the Devil ('88, Tender Prey)


22. Cabin Fever ('84, From Her To Eternity)


23. That's What Jazz Is To Me ('94, b-sides.. vol. II)


24. Animal Static ('98, And The Ass Saw The Angel (soundtrack))


25. these Boots Are Made For Walking ('77, bootleg - Boys Next Door live)
    

Der er virkelig mange sange (især nærmest alt Birthday Party, jeg har bare heller ikke alle deres udgivelser og kender dem heller ikke såå godt endnu), der sagtens kunne være med her, men det ender bare med at blive alt for meget altsammen. Så I må tage til takke med det her pt, og jeg håber I vil finde de rigtige tidspunkter at lytte til de her nume. Og sige lige til Kristian hvis du fyrer op for et Nick Cave dj-set på højskolen! Det ville være sejt!

Vi Ses!

et godt tilbud fra provinsen :

"
Kære venner,

Museumsbutikken har indgået en aftale med to førende akademiske forlag og et pladeselskab af eksperimenterende musik, om at tilbyde deres samtlige udgivelser med speciel rabat som del af en kortvarig Internet-kampagne.

Det drejer sig om:
MUSEUM TUSCULANUMS FORLAG (http://www.mtp.dk/)
BERG PUBLISHERS (http://www.bergpublishers.com/)
SUBROSA (http://www.subrosa.net/)

MAN MÅ GERNE VIDERESENDE DENNE MAIL TIL VENNER, KOLLEGER OG ANDRE INTERESSEREDE, fordi:

Enhver kunde, der bestiller bøger eller CD'er fra de nævnte forlag/pladeselskaber og vedlægger kopi af denne mail, får varerne tilsendt
PORTOFRIT og med 25% RABAT;

DETTE TILBUD GÆLDER KUN FOR BESTILLINGER SENDT PR. E-MAIL TIL OG MED D. 22/2-2008.

Bestillingen skal sendes til vores bestillingsservice: enrico@samtidskunst.dk

(OBS! Dette tilbud gælder desværre ikke ved personlig henvendelse i Museumsbutikken)

Med venlig hilsen

Enrico Passetti
Museumsbutik

Museet for Samtidskunst
Stændertorvet 3 D
4000 Roskilde
tlf. 46 31 65 70
fax 46 31 65 71
E-mail: enrico@samtidskunst.dk

"

masturbation generation

(jeg har ikke haft tid til at uploade noget nick cave endnu, Kristian, men jeg gør det her i weekenden satser jeg stærkt på. Jeg har bare ikke haft tid og skal det gøres, skal det gøres ordentligt. Indtil da må I alle hygge jer med denne allerførste live bootleg af nick små 20 år gammel. Starten på en karriere propfyldt med potens. Now, ain't that the truth...)

go' weekend!

UbuWeb: Sound

(Tim Hawkinson - Überorgan)

ubu.com/sound/

Faldt lige over UbuWeb's lydarkiv; og der er super lækkert kreds her! Tjek det ud. Jeg fandt nogle optageleser af Tim Hawkinson's Überorgan, noget David Grubbs, Alan Ginsberg oplæsninger fra 56 og 95 og Morton Feldman's The King of Denmark! Desuden også lidt Steve Roden, som også var ham der linkede mig videre til dette fantastiske lydarkiv.

TouchRadio 24 & 13

Steve Roden - 9-Sided Room - 27:00

"'9-sided room' was created in May 2007 by layering 9 sides from some of the vinyl I've released over the years. it is basically what would happen if I had 9 turntables in my studio and was able to play these records all at the same time. There's a bit of mixing things in and out but no processing or manipulation. Along with some recent things, I've included the very first record I ever made - a 6" cardboard recording from a phono booth machine at a Los Angeles
amusement park c. 1969. '9-sided room' is intended to be heard at a relatively low volume."

Leif Inge - Nææ... - 64:10

"Leif Inge is an ideas-based artist who works with time-stretching sound to create beautiful but thrilling and powerful soundscapes. As with his epic '9 Beet Stretch' - a 24 hour long concert with the time-stretched 9th Symphony by Ludwig van Beethoven - the work featured here is a granulated piece of sound sculpture made on the superb CLM software by Bill Schottsteadt. He lives and works in Oslo, Norway."

(Streams; åben dem i RealPlayer)

ixi-software

god eftermiddag. Tjek lige de her app. ud. Det er freeware og super fedt. Jeg har ikke prøvet dem alle endnu, men et par stykker af dem. Noiser'en er helt vildt underholdende og kan lave nogle ret vilde lydcollager! Men firmaet hedder ixi-software, og deres programmer er både til mac og pc.

ixi-software.net

ps. Viruses er også ret sjov. der kan man lave virusser, hvor så små lyd-bakterier bliver skudt tilfældet frem og tilbage mellem dem. Morsomt er det, og måske brugbart..?

("The Flipproletar Anthem"???) En lille stafet?

Idag, onsdag, havde jeg relativt tidlig fri fra vuggeren og så er jeg så heldig at have fri hver torsdag (en helt fantastisk ting i øvrigt!). Så nu var det tiden kommet til, at jeg skulle lave musik, hvilket er ved at være et godt stykke tid siden efterhånden. Mit problem har nemlig været, at jeg ikke har kunnet frembringe nogle lyde, som der var noget værd og mulige at arbejde videre på og det er altså vildt irriterende! Derfor har jeg taget mig den frihed at smide Emils nyligt uploadede drone-impro "beyond the purple veil" ind i cubase, for selvom den er i 34kbps og mono, så er det et virkelig imponerende improvisationsstykke med masser af lækker lyd i sig (jeg har ikke haft tid til at lytte de andre ordentligt igennem). Så jeg har prøvet at se hvad jeg har kunnet hive ud af nummeret af lyde og det blev faktisk ikke til så lidt (alle lyde er 100% lavet af Emils nummer).

Jeg er normalt virkelig langsom til at få skruet noget sammenhængende musik sammen, så det er altså temmelig rodet og temmelig kort. - Men det har vel også sin charme, ik'? Jeg kan huske, at Kristian en dag nævnte ordet "lydteater" - måske passer prædikatet meget godt til det her nummer. Jeg tror jeg vil fortsætte med at rode med lydene (hvis det selvfølgelig er okay med dig, Emil!?), og jeg kan kun opfordre jer til at føre stafetten videre!

Meeeeen lige meget hvad, så er det i hvert fald her. Det varer 3½ minut, men er altså i wav format, så det fylder små 35mb - håber det er alright. Stadigvæk rimelig monofonisk, men jeg arbejder på sagen. Sidst men ikke mindst, så vil jeg bare lige komme med et lille forbehold, hvilket er, at min erfaring viser mig, at når jeg sidder med et nummer ud på natten, så er jeg som regel godt tilfreds, når jeg endelig afslutter, men så lyder nummeret ofte ganske anderledes (og som regel dårligere/kedeligere) næste dag. Håber ikke det er tilfældet imorgen, men jeg synes nu lige jeg ville ligge det op her i al sin dugfriske friskhed inden jeg hopper helt i seng.

?

Godnat!

Borepenhagen

Nogle ser jeg tilbage på mit liv og undres...
i denne her omgang står jeg uforstående hvorfor jeg ikke var i radiohusetskoncertsal d. 12 august
klip 1
klip 2
klip 3

hvordan ville safri duo have reageret på sådan en omgang:)

Jonas Olesen aka Ir

godaften!

I lørdags fik jeg de tre mini-cd'er hjem med Rune Søchting, Jonas Olesen aka Ir og Jacob Weigand Goetz aka txture. De er alle tre meget anbefalelsesværdige på hver dage deres måde, korte og koncentrerede hver især under 20min, Søchting med ét nummer, txture bruger tre og Olesen otte. Olesens Unika er med sine 3:27 det længste nummer på hans "Dim Suffix" samt det mest melodiske og står tilbage som pladens hjerte og forløsning eller hvad man nu skal kalde det efter fem mere eller mindre korte numre, der dog alle komplementerer hinanden rigtig godt, så det aldrig på noget tidspunkt bliver noget rod, men en rigtig lækker lytteoplevelse. Og det er nu ret imponerende at 8 relativt forskellige sange og 17min og 29sek kan give én en fornemmelse af, at der hverken skal være mere eller mindre på denne her cd, for der er fuldstændig lige hvad der skal være. På den gode måde.

Man burde måske lytte til hele herligheden i sin helhed, men så kan jeg kun anbefale at bestille dem hjem fra kntr.dk - der skrev jeg en mail til Goetz og spurgte om de havde flere og så kom der sørme en et par dage efter. Jeg kan ikke engang fortælle hvad det koster, for jeg har overhovedet ikke hørt noget om betaling, selvom jeg har spurgt, men det finder jeg vel tids nok ud af.. Og så fulgte der en lille hvid slip med, hvorpå han har skrevet, at de regner med at udgive 5-6 ep'er i '08. Så det skal nok blive glimrende altsammen.

godnat!

Ryuji Ikeda feat. Olu Dara - data.triplex [dirty.trumpet.mix]

data.triplex [dirty.trumpet.mix] take.1
data.triplex [dirty.trumpet.mix] take.2

Jeg har fået plader hjem!!!!

en ordentlig bunke nytårs gaver
til mig selv fra vhf records...

Sunroof!:
Panzer Division Lou Reed

Vibracathedral Orchestra:
Wisdom Thunderbolt
Versatile Arab Chord Chart 
The Queen Of Guess

Pelt:
Untitled
Ayahuasca

Jack Rose:
Raag Manifestos

Youngs & Neilson:
Partick Rain Dance
Ourselves

youngsbower:
Relayer

.
.
.
.
.

Bonus Runde #2
4 optagelse af mig selv fra igår,
2x drone-impro og 2x bossdelay noise
zSHARE - mic-2008-01-11_19h07m07s 1.mp3
zSHARE - mic-2008-01-11_19h35m45s 1.mp3
zSHARE - mic-2008-01-11_20h57m42s 1.mp3
zSHARE - mic-2008-01-11_21h03m39s 1.mp3
tjeck det ud

DIG, LAZARUS, DIG!!!

SÅ SIDDER JEG ELLERS SMÅFULD HER I MIN SENG OG SKAL TIDLIG OP I MORGEN OG MALE MIN STOREBRORS LEJLIGHED OG SYNES AT HAN ER SÅ FUNKY SOM ALDRIG FØR - NU PÅ VIDEO!

HEAVy MEDAL!!!!!!!

Lidt langt - men jeg følte sådan for det...

Jeg har her på det sidste gået lidt i tomgang, når det kommer til elektronisk musik og har følt mig håbløst reaktionær, bl.a. da jeg skulle købe julegave-cd'er til mig selv. Jeg ville så gerne købe noget nyt, ukendt elektronisk musik, men endte med blot at købe nogle mangler med Oval og Microstoria fra Thrill Jockey, noget tidlig Ryoji Ikeda og så 2 freq-out plader fra Touch. Det eneste usikre køb jeg foretog mig var "Storm" af BJ Nielsen og Chris Watson, - field recordings af stormvejr og det minder mig allermest som højtalerens pendant til fjernsynet, der efterligner et akvarium.

Startskuddet for min spirende mistillid til elektronisk musik startede for alvor dengang i december efter vor julefrokost, hvor Emil og jeg tog på lab til raster-noton aften, et selskab der altid for mig har stået som en garant for højeste kvalitet, kompromisløshed og de fineste udgivelser inden for moderne, elektronisk minimalisme, men resulterede i en aften hvor Bretchsneider præsterede noget middelmådigt electronica, hvor ja, lydene var da okay og visual'sne (lignede nærmest pre-sets fra modul8), tja, fine nok, men det var simpelthen så traditionelt, kedeligt og forudsigeligt og sagde i hvert fald ikke mig det fjerneste. Olaf Bender var decideret dårlig, virkelig dårlig, men på den anden side - det har han vidst altid været.. Carsten Nicolai gjorde et en ganske godt og hæderligt forsøg med opførelsen af xerrox-albummet, dog har den plade aldrig været blandt mine alva noto-favoritter, men han fik da støjet godt igennem, idéen bag er god og det blev ikke alt for storladent, hvilket ellers kan være faren, synes jeg. Pixel leverede så vidt jeg husker nogle temmelig interessante, men ret så skitselignende ting og da Signal gik på, tror jeg både mig og Emil havde fået nok og ville allerhelst ud og mødes med dig, Kristian og Lund, så vi kunne fortsætte hvor vi slap.

Men nu skal dette her heller ikke handle om en eller anden lørdag i december, men om nogle opløftende fund jeg har gjort mig i den danske elektroniske muld. Jeg har altid haft lidt modstand på, når det kommer til danske elektroniske musikere, hvilket højst sandsynligt skyldes, at jeg bare ikke har kendt nok til scenen og undegrunden. Jeg er i hvert fald så småt ved at rette op på min uvidenhed, føler jeg. Men dansk, lytteorienteret elektronisk musik har for mig som regel været alt for harmløs, uoriginal, dødkedelig og klichéfyldt mest af alt personificeret i de ellers ganske populære rump records artister og folk som dub tractor, efterklang, bichi m.m. Jeg er muligvis her uden de store argumenter, men jeg vil nu vove at påstå, at jeg til hver en tid kan forsvare min påstand. Men skulle jeg starte på at være kritisk over for de førnævnte musikere nu, så ville det her blive alt for langt og det er slet heller ikke det, der er formålet ved denne post. Og dybest set er det vel også temmelig ligegyldigt hvad jeg end har af aversioner mod de ovennævntes elektroniske projekt (og jeg er muligvis ikke et hak bedre selv...).

Lige meget hvad, så har opdagelsen af Kontur i går og open-space i dag været med til at ændre min opfattelse og har åbnet mine øjne for danske elektroniske musikere, der ikke er bange for at give en stor finger til den bløde flødebolle-electronica eller "den der nordiske lyd" med melodika, lidt knitren, varme akkorder og jeg ved ikke hvad der er til at brække sig over, men som tør gå nye veje uden, at det nødvendigvis bliver avant-garde eller noise. Her tænker jeg specielt på de tre ret forskellige musikere fra Kontur, hvis 3 mini-albums jeg glæder mig meget til at få hjem (okay, apropos gå nye veje så er txture måske ret meget Oval-inspireret..).
I kan høre dem allesammen og mange andre (fx jacob kirkegaard, jacob riis) på den glimrende hjemmeside open-space, hvor jeg bl.a. andet også fik hørt Morten Riis for første gang og hans AkE er virkelig et lyt værd. Open-space er "DK’s kommende store site for progressiv dansk kompositionsmusik efter 2. Verdenskrig på tværs af genrer" og det ser ud til, at siden har rigtig mange spændende ting at byde på og et stort potentiale. Gæsteredaktør Hans Sydow (der bl.a. er en del af "freq-out" ensemblet) skriver lidt om konkret musik og så er der bl.a. også noget interaktivt halløj med "soundscapes", som jeg dog ikke helt har haft tid til at tjekke ordentligt ud. Men kig på det hvis I har tid og lyst - personligt synes jeg, at det virker som et glimrende sted for at komme nærmere dansk, eksperimenterende musik.

venlige hilsner,
flipproletaren Simon

free jazz (:en ?ikke-kollektiv? indlægs improvisation[løgn_haha] :)

Ingen af musikkerne i kristians post var nogensinde kommet til at spille sådan uden denne her mand!!! Hans indflydelse på moderne rytmisk musik er temmelig svær at overdrive idet hans ikke som den allerførste (men næsten) overskred rammerne for tonal-musik helt og holdent, altså introduserede den frie improvisation, fuldstændig ubetinget af gængs harmonik og melodik skubbede han sin musik længere en stort set alle samtidige musikere (der er noget med at sun ra var rimelig godt med, og så er der jo også moderne klassisk, tolv tone og al det der), desuden er selv genre termet free jazz navngivet efter ornette's plade af samme navn (der iøvrigt havde pollock på sleevet)...
men ud over at være en af de største musikalske revolutionære i det tyvende århundrede, skriver manden kraftederperkeme også nogle af de mest geniale melodier der er komponeret i mere eller mindre fri tonalitet og stadigvæk formår at levere et melodisk 'budskab'...

men nu til lidt mindre palaver og lidt mere musik...
jeg starter lidt ude af kronologi med det smukkeste mest geniale tema manden har komponeret, Lonely Woman, her i en version fra carnegie hall i 2007 med hans nuværende kvartet med ham på sax, hans søn denardo på trommer, en elbassist og en kontrabassist... jeg har bare forelske mig i den måde denne her version rumler fuldstændig ustyrligt af basser, og så spiller han bare temaet så fantastisk...

så får i tre uddrag fra coleman's sessions for atlantic mellem 59 og 61, som udgør de ialt ni plader han udgav i samme tidsrum... holdet her hans klassiske kvartet med don cherry på trompet, charlie haden på bas og skiftevis ed blackwell og billy higgins på trommer...
Una Muy Bonita
Peace
Blues Connotation

som slut på coleman sagaen har lagt tre numre fra the the complete science fiction sessions min personlige yndligs ornette fordi kompositioner er mere tight på en underlig måde... eller at hans koncept er mere realiseret hvilket kommer til udtryk gennem en mere eksperimenterende lyd der på visse tidspunkt flirter med rock og funk som ornette beskæftigede sig meget mere udpræget med sammen med sit primetime band...
Street Woman
What Reason Could I Give
Law Years

han har forresten vundet pulitzer prisen for musik for hans nyeste plade sound grammar fra sidste år...















BONUSrUNDE...

lyt først
Frank Wright Trio - Jerry
Chris Corsano - Hat City Fire Truck
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Link Wray - Bat Man Theme

Joanna Newsom - Only Skin

Jeg må desværre tilstå, at jeg ikke helt kan være med på jazzproletarens enemærker, da min jazzsamling er allestedsfraværende pånær lidt Charlie Parker og så noget islandsk flødebolle jazz/funk-halløj jeg fik deroppefra, og som er temmelig fesent og giver ubehagelige associationer til Ridin' Thumb med wahwah og lidt turntable-tingeling, dog uden forsanger. Puhadada..


Lyset i jazzen er altså ikke gået op for mig endnu, men det kan være et jazzproletarisk sidespring kan være et lille skridt på vejen.. Sidder i hvert fald pt. og hører Albert Ayler "light in the darkness" (ja, hvor symbolsk) og fuck (egentlig et mærkelig ord at skrive, beklager) hvor gad jeg godt at have set den koncert! Det lyder sindssyg nice og minder miglidt om nogle af de syreting Ground Zero fyrer af!


Et andet lys der dog for alvor er gået op for mig for fuld styrke er Joanna Newsom. Det er næsten helt overdrevet så fanget jeg er af hendes plade Ys og Only Skin på knap 17 min er altså et mindre mesterværk og noget af det smukkeste jeg længe har hørt. Jeg har gået og tænkt lidt på om det er lidt snyd, for Cosmia fra samme plade har jo allerede været oppe og vende i november af Emil, men jeg bliver nødt til at følge reglerne og jeg har simpelthen ikke hørt noget som helst andet tilnærmelsesvist så meget som denne plade, ikke mindst denne sang i den forgangne uge. Et stort tak til Emil lyder herfra for at have introduceret hende!





Jeg tror jeg vil holde mig fra at beskrive det her nummer, men lyt til det fra start til slut og noget af det flotteste musik vil langsomt folde sig ud. Jeg gad virkelig godt opleve hende live. Og denne her gad jeg forresten godt eje. God aften!

De gode gamle free 60'er med Taylor, Shepp, Miles og Ayler!

De gode gamle free 60’er, jeg husker det som var det i går, eller i fredags...

Jeg har valgt fem gamle klassikere fra 60’erne, jeg synes det var på tide med lidt god gammel jazz her på Flipproletar. Det er fem numre som jeg lige kunne grave frem fra min lille cd-samling af 60’er jazz.
Der findes en del mere end lige det jeg har fundet, men jeg håber i vil nyde mit beskedne udvalg.

Albert Ayler’s Light In The Darkness er en liveoptagelse fra The Greenwich Village Theatre, New York, i 1967 (26. Februar), hvor han spiller sammen med sin bror Don Ayler, Michael Sampson på violin, Joel Freedman cello, Bill Folwell og Alan Silva (bouble) bass, hehe... og endelig Beaver Harris på trommer. Det her nummer synes jeg er helt specielt fordi Don Ayler spiller en helt fantastisk aggressiv solo! Don Ayler er nok den dårligst tekniske trompetist der har eksisteret i jazzverdenen, men trods det har han en helt fantastisk energi og masser af selvtillid. Hans tekniske handicap var nok også en af grundende til at han kun turnerede med sin bror, der var ikke andre der gad spille sammen med ham. Desværre...

En lidt bedre trompetist er Miles, og desuden en klar frontfigur for hele betydning af ordet jazz, hvis ikke han er jazz? I hvert fald er det nærmest umuligt at undgå ham i indenfor denne musikgenre. Jeg har valgt nummeret Orbits fra hans plade Miles Smiles fra 1967. Beskedent vil jeg bare nævne holdet på denne plade, uden nogen større personlig mening om dem. Miles Davis trompet, Wayne Shorter tenor sax, Herbie Hancock klaver, Ron Carter bass og Tony Williams trommer. Men det er sku de hårde drenge...

Achie Shepp’s Rufus (Swung, his face at last to the wind, then his neck snapped), har jeg valgt fordi titlen er fed, nummeret passer godt til 60’er blandingen her, og så er den fra pladen Four For Trane fra 1964, som er en cool plade, og en klassiker; jo, Shepp spiller faktisk en ret fed solo!

Så er det Cecil Taylor tid. Jeg har fundet to numre frem med ham. Det ene er Pots der fra The Cecil Taylor Unit/Roswell Rudd Sextet udgivelsen Mixed, en opsamling fra de oprindelige udgivelse af Gil Evans og Roswell Rudd. Pots er indspillet i 1961, New York. Uhh, det er bare et lækkert tema i starten og så spiller Sonny Murray jo mega fedt. Det er Cecil Taylor på klaver, Jimmy Lyons alt, Archie Shepp tenor, Henry Grimes bass og Sonny Murray på trommer!
Det andet nummer er What’s New, og er en liveoptagelse fra det gamle spillested Cafe Montmartre der lå i København, i 1962. Det er Taylor, Lyons og Murray som danner trioen her. What’s New er en gammel standart som bliver taget under kærlig hånd på bedste freejazz vis.

Til sidst har jeg har jeg et lille ekstranummer. En liveoptagelse med Albert Ayler's Spirits fra Montmartre i 1964. Det er nu mest fordi at præsentationen af bandet er super fedt: ”Velkommen til jazz-Montmartre.” Så i dagens andledning vil bare sige: ”velkommen til Jazz-proletar.”

THE BIG WHEEL & SuperGojira! feeds (RSS)

Det er nu muligt på Flipproletar at følge med på de to blogs THE BIG WHEEL og SuperGojira! ved hjælp af en feeds til hver blog (RSS). De findes nede til højre, under Links. God fornøjelse...

Godt Nytår!

Det er vel aldrig for sent..? I så fald; Godt Nytår! Skribenterne på flipproletar ønsker alle vores læsere og hinanden et rigtig godt Nytår! Håber 2008 bliver et inspirerende og produktivt år med masser af musikalske stimuli! (igen) Godt Nytår!

Oval remix af Jim O'Rourke

Emil, det er sgu prisværdigt, at du sådan kan huske hvad vi snakker om af musik, når vi havner et et eller andet sted, en eller anden aften/nat med godt med øl indenbords (eller gammel dansk, hvilket vidst var dit og Kristians tilfælde sidst). Men min hukommelse er faktisk her på det sidste igang med at indhente det ellers ofte forsømte, og jeg kan faktisk også huske, at jeg lovede at uploade et Jim O'Rourke (der jo er din store helt) remix af Oval (der jo er min store helt). Så her kommer det...

Jeg fandt det sammen med 3 andre remix (christian vogel, mouse on mars og scanner) af samme "do while" track på en blog, og numrene er taget fra en limited 12" bonus lp, der fulgte med udgivelsen af pladen 94diskont, hvor nummeret kan findes. Ja, hvor heldig kan man være!

Ovals 94diskont er fra 1996 og jeg ville med glæde have uploadet den originale version af det vidst nok omkring 23 minutter lange "do while", hvis det ikke var fordi, at cd'en ikke kan læses på en computer, hvilket gælder hele "Re: Systemisch" udgivelsen, der indeholder Systemisch-pladen, 94diskont-pladen og ellers hidtil uudgivede sange. En lidt irriterende feature at fyre af..

Ovals originale "do while" er måske hans allermest bløde og poppede nummer igennem tiderne (jeg har dog ikke hørt alt hvad manden har rørt ved), hvilket da også skinner igennem på O'Rourkes remix, på originalen er det blot endnu mere melodisk og rytmen holdes sammen med en hi-hat-lignende raslen, der dog aldrig er helt til at stole på og den 4/4 takt man kan ane halter herligt igennem alle de mange minutter. Det er gentagelse på gentagelse på gentagelse på gentagelse, men på magisk vis kan hr. Popp bare aldrig fejle; selvom han roder sig ud i en melodiøsitet og stemning, der kunne passe ind på mangt en 90'er lounge/chill-out kompilation og selvom han roder sig ud en længde, du ikke normalt møder hans numre i (og som vil gøre enhver 90'er lounge/chill-out sang til et (evt. endnu større) helvede), så holder det bare her stadigvæk fuldstændig og er stadig smadder interessant og lækker elektronisk musik, 12 år efter en tid, hvor man virkelig skal lede langt efter snapsene. Men som altid brager Markus Popp op som et fyrtårn.

Har du egentlig noget Jim O'Rourke elektronisk halløj, Emil? Jeg synes han gør et glimrende stykke arbejde.. af en eller anden grund kan jeg ikke undgå, at det minder mig lidt om Dali's smeltede ure, hvor det her blot er O'Rourke, der smelter om og rører rundt..

Ha' det i hvert fald godt, I to!