torsdag den 27. november 2008

The Hafler Trio


I denne uge har vi workshop med Andrew McKenzie bedre kendt som det eneste faste medlem af The Hafler Trio. Og lad mig hurtigt sige, at han er helt fantastisk, dybt inspirerende og fuld af gode historier, men samtidig også tæt på umuligt bare at gengive en tiendedel af hans tanker og pointer, i hvert fald lige på stående fod. Der skal nok lige fordøjes...
Og på lørdag optræder han med koncerten/performance "How to see God" - ja, det er ikke små ord der er på spil.. Og derfor har jeg altså også måtte tage fri fra arbejde og ikke gå glip af det her.
I kommer jo nok desværre ikke lige forbi Århus, men jeg bliver simpelthen lige nødt til at dele det med jer, det lille jeg nu kan dele.
Hans hjemmeside er rigtig fin og fyldt med mange spændende tekster og ting og sager (jeg har dog langt fra tjekket den særlig meget ud endnu - det samme med hans musik, han har jo lavet en million forskellige ting. Har I tidligere lyttet til ham??).
Og her er et lille ni minutters udsnit fra i tirsdags, som I kan lytte til. Måske vil I synes om at høre det. Måske er det lidt ude af kontekst. Det var i hvert fald virkelig en dejlig oplevelse.

Håber i har det godt. Og i så fald,- så fortsæt med at have det således.

Go' fredag!

Ingen kommentarer: