
. . . clara Virgo illam interemit !
Jeg har den sidste uges tid, nok egentlig to, lyttet en del til gammel gregoriansk og tidlig polyfon korsang, og jeg synes meget af det er virkelig fængslende, fredfyldt og i det hele taget ret så fascinerende.
Det har jo vel stort set lagt grundstenene for hele vores vestlige musikkultur og -opfattelse, og det er som om, at disse, nu, relativt simple intervaller og harmonier, der blev gjort brug af den gang, ligesom er en slags, ja, "ur-musik" er måske så meget sagt, men måske "basis-musik" eller noget i den dur, hvorpå vi har bygget resten af de mange århundreders musiktradition med vestlig musik.
Disse nærmest 1000 år gamle sange har en enorm naturlig ro i sig, måske netop fordi det ligger så dybt indkorporeret i vores krop og kultur, at det kan tale til noget helt basalt og grundliggende i os? Ja, jeg ved det ikke. Men prøv at give det et lyt på et tidspunkt!
Hildegard von Bingen (1098-1179) er en kvinde, der virkelig springer i øjnene. I en tidsalder, hvor kvinden som regel næppe havde et halvt ord at skulle have sagt, så fik hun ekseptionel stor indflydelse inden for kirken og tysk politik generelt, skrev medicin-bøger, poesi og mange andre ting. Blandt andet også en masse musik. Og så har hun haft syner lige siden hun var barn, hvorigennem Gud meddelte beskeder. Temmelig sejt alt i alt, må man sige.
Så jeg vil ligge ud med en samling sange, salmer eller hvad man nu skal kalde dem af den hellige frk. von Bingen. Meget af det er sunget af kvindekor, selvom kvinderne, hvis jeg husker rigtigt, ikke havde tilladelse til at synge dengang. Det har de i hvert fald heldigvis nu..
Derudover vil jeg gerne lige dele med jer 5 mesterlige korværker fra 1983-90 af John Cage. De ligger i samme mappe som von Bingen. Glæd jer - det er som om der kommer lys ud af munden på dem!
Jeg håber på at kunne komme med flere indlæg, efterhånden som jeg får lyttet mig igennem den massive bunke vokalmusik jeg indtil videre har fisket frem. Hvis I sidder inde med noget spændende vokalmusik gammelt som nyt, skrig som sang, så sig endelig til. Jeg bliver mere og mere fascineret af stemmen som tiden går..














