
. . . clara Virgo illam interemit !
Jeg har den sidste uges tid, nok egentlig to, lyttet en del til gammel gregoriansk og tidlig polyfon korsang, og jeg synes meget af det er virkelig fængslende, fredfyldt og i det hele taget ret så fascinerende.
Det har jo vel stort set lagt grundstenene for hele vores vestlige musikkultur og -opfattelse, og det er som om, at disse, nu, relativt simple intervaller og harmonier, der blev gjort brug af den gang, ligesom er en slags, ja, "ur-musik" er måske så meget sagt, men måske "basis-musik" eller noget i den dur, hvorpå vi har bygget resten af de mange århundreders musiktradition med vestlig musik.
Disse nærmest 1000 år gamle sange har en enorm naturlig ro i sig, måske netop fordi det ligger så dybt indkorporeret i vores krop og kultur, at det kan tale til noget helt basalt og grundliggende i os? Ja, jeg ved det ikke. Men prøv at give det et lyt på et tidspunkt!
Hildegard von Bingen (1098-1179) er en kvinde, der virkelig springer i øjnene. I en tidsalder, hvor kvinden som regel næppe havde et halvt ord at skulle have sagt, så fik hun ekseptionel stor indflydelse inden for kirken og tysk politik generelt, skrev medicin-bøger, poesi og mange andre ting. Blandt andet også en masse musik. Og så har hun haft syner lige siden hun var barn, hvorigennem Gud meddelte beskeder. Temmelig sejt alt i alt, må man sige.
Så jeg vil ligge ud med en samling sange, salmer eller hvad man nu skal kalde dem af den hellige frk. von Bingen. Meget af det er sunget af kvindekor, selvom kvinderne, hvis jeg husker rigtigt, ikke havde tilladelse til at synge dengang. Det har de i hvert fald heldigvis nu..
Derudover vil jeg gerne lige dele med jer 5 mesterlige korværker fra 1983-90 af John Cage. De ligger i samme mappe som von Bingen. Glæd jer - det er som om der kommer lys ud af munden på dem!
Jeg håber på at kunne komme med flere indlæg, efterhånden som jeg får lyttet mig igennem den massive bunke vokalmusik jeg indtil videre har fisket frem. Hvis I sidder inde med noget spændende vokalmusik gammelt som nyt, skrig som sang, så sig endelig til. Jeg bliver mere og mere fascineret af stemmen som tiden går..
9 kommentarer:
jeg har også været helt på over hildegard og ældre messe/salme kormusik den sidste tid, faktisk mere eller mindre præcis samtidig med dig:)
men jeg har også dyrket det lidt mere moderne, i form Thomas Tallis og John Taverner fra omkring Henrik VIII (tidlig 1500) i England
herunder hvis i ikke allerede har rigeligt at lytte til...
Tallis:
http://www.mediafire.com/download.php?4uylnrq0iiy
Taverner:
http://rapidshare.com/files/213943372/John_Taverner__Vocal_Works__The_Tallis_Scholars__1984-1993_.part1.rar
http://rapidshare.com/files/213943376/John_Taverner__Vocal_Works__The_Tallis_Scholars__1984-1993_.part2.rar
p.s. der er temmelig meget hildegard i lossless på http://avaxhome.ws/ hvis man er til det
der mangler nogle ord, nogle kommaer og nok også en smiley eller sådan noget bag moderne:), men man er jo ikke altid helt så hurtig i toppen
der mangler også et tak for et godt indlæg...
selv tak! - glæder mig til tallis, ham kender jeg ikke..
ha en god dag alle mand
hmm... jeg kan ikke få linksne til at due, det er som der mangler nogle endelser - har prøvet at tilføje part1 og 2 til rapidshare,, men det gider ikke lige at due. Kan du skrive linksne igen?
her igen...
Tallis
Taverner I
Taverner II
hey man fedt med vokal musik!!
kender i phil minton?
http://www.youtube.com/watch?v=L_oy6G5ACzM
sej video med blood stereo
gutten dylan nyokis-
noget mere moderne stof men stadig!
tak tak tak!
henri chopin også jo! undskyld!
hvordan kan glemme ham?
og 1000 ting på youtube etc.
gammel gammel gut.
(dog ikke så gammel
som den kære hildegaard)
uh, tak for det hele claus og emil! Jeg flyder snart over med musik, men det er vel næppe det værste der kan ske
Send en kommentar