I ugen før Roskilde Festival besøgte jeg Roskilde Museum for Samtidskunst og deres nuværende udstilling
Andre Stemmer - Kunst og Hverdag, som er en fremvisning af værker fra museets egen samling og tidligere udstillede sager. Det dejlige museum i Roskilde er jo ikke pladsmæssigt verdens største og selvom de til tider bruger både toilet og tekøkken som udstillingsrum, synes jeg desværre også, at de nogle gange tager munden lidt for fuld. I denne omgang oplevede jeg igen, at det var svært for alvor få ro til at fokusere, for i hvert af de små rum foregik der så mange ting på samme tid, ofte med både video og lyd, der ikke kan undgå at blande sig med hinanden. Og det var en skam, for der er ellers mange rigtig spændende ting og sager, skal jeg hilse at sige. Heldigvis var der dog noget der var i stand til at springe mig i øjnene, og det var bl.a. et lille fjernsyn, der viste en af
Paul Panhuysen Long Strings installationer, fremført her med hjælp fra Phill Niblock. Panhuysen, som jeg ikke kendte før, er en 75-årig hollandsk kunstner/musiker, der har lavet en hel del af det ene og det andet, men er vidst især kendt for sine "Long strings", lange wirere som han eksempelvis spiller på med harpiksindsmurte hænder. De lange strenge hænger han op rundt omkring til stedsspecifikke installationer og koncerter og de skaber nogle utrolige smukke og massive droner.
Her kan I se en en kort filmoptagelse af Panhuysen, der spiller på sine lange strenge sammen med kanariefugle, der har boet i hans galleri og som han har arbejdet med på forskellige måder, bl.a. med kontaktmikrofoner og eksperimenterede med hvordan han kunne få dem til at synge og sådan noget.
Han er grundlægger af
Maciunas Ensemble sammen med Remko Scha (ham med de fantastiske Machine Guitars), og gruppen har eksisteret siden 60'erne og gør stadig, dog uden Scha. Jeg har fundet deres plade "number made audible" (et citat af filosoffen
Boethius, fra ca. det 6. århundrede), udgivet i '93, men den kan godt bringe tankerne hen på 60'er drone, theatre of eternal music og så fremdeles. Et nummer som "A Wide, White World" er for eksempel smadder flot.
i 2004 udgav han en plade med syntetiske klange skabt af en computer ud fra princippet om
Magic Squares. Det er oprindelig en 4-kanals lydinstallation sammen med en skulptur har jeg læst et sted, men stereo-udgaven synes jeg fungerer helt fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar