torsdag den 31. juli 2008

Kold & Rolig Elektronisk Musik (?)



Hmm... Kold og rolig elektronisk musik... Rolig er måske ikke det sværreste at sortere musik ud fra, men kold den er straks værre. Faktisk forholder det sig lidt sådan hos mig for tiden, at "kold" er et temmelig negativt prædikat at sætte på musik, og jeg føler, at lige meget hvor for eksempel matematisk præcis, systematiseret og hård én som Alva Noto kan fremstå især på sit nyeste album eller hvor stillestående, distanceret og farveløs Carl Michael von Hauswolff kan virke på Ström så er der altid en eller anden glød at fornemme. Måske af nærvær? Tja, jeg skal ikke helt kunne sige det...


Men jeg vil nu prøve at komme med nogle bud, der forhåbentlig kan virke svalende:

Richard Chartier og Taylor Deupree laver på den Hiroshi Sugimoto-inspirerede (Ham du, Kristian, faktisk fortalte om for et stykke tid siden, der holder kameraets lukketid (hedder det lukketid?) åben igennem en hel film, - pudsigt nok temmelig kølige og rolige fotografier må man sige) Specification.Fifteen en omgang elektronisk drone viklet ind i støj og blide toner, optaget live ved Hirshhorn Museum & Sculpture Garden under en Sugimoto udstilling i '06. Den mister måske lidt pusten til sidst, men alt i alt er det er et ret dejligt stykke musik, der muligvis kan hjælpe med at få pulsen ned, så du ikke smelter helt i sommervarmen.

Hvis det er lige lovligt roligt og meditativt (slutningen lugter måske lidt af new age?), så jeg lader jeg ikke denne chance for endnu en gang at hylde Oval gå mig forbi. Hans Dok fra '97 (!!) er endnu et tidsløst mesterværk fra hans hånd, her sammen med Christophe Charles, det er hr. Popps nok mest tilgægenlige og 'electronica'-agtige album og øj, hvor er det fantastisk! Faktisk temmelig sommeragtigt på en eller måde, men hvis det skal være køligere end dét, så lad mig da anbefale på det kraftigste hans mere mørke og måske mere vinteragtige, Ovalprocess - Og igen ved jeg ikke om det kan kaldes kølig musik, for på samme tid virker det på mig som fuldstændig rødglødende. Lige meget hvad så er der er i hvert fald en helt igennem fantastisk ro - sæt jer i skyggen og lyt fx til den syvende 'untitled' i rækken på Ovalprocess i al sin enkelthed eller Vitradesk på Dok i al sin skønhed og lad himlen åbne sig!
.
.
og så et lille citat:
Interviewer: We’re told that the desktop music paradigm will “democratize” the music-making process, freeing people to create.
.
Markus Popp: I think there is [laughs] … hmm. Um, I can’t really relate to this type of statement. Yeah. I think that sometimes it is better to have less music around, because music is already everywhere december '96*

Jeg har også samlet en bunke elektroniske sange (nogle af dem har I sikkert i forvejen) af hvad der måske kunne kategoriseres under kølig & rolig + en eksklusiv once-in-a-life-time-opportunity super deluxe omgang 10 x 10 sekunders lyd af mig, som nok bliver en del af den klynge af 10 sekunder-stykker jeg vil spille i kirken. Men det er nu ikke helt sikkert endnu...
Og hvis I ikke sidder inde med Alvin Luciers Music On A Long Thin Wire så klik her og lyt til de smukke droner - Og hvis alt dette ikke helt alligevel er i stand til at virke nedkølende kan jeg berolige med 5-døgnsprognosen nedenunder:
.
.


på med gummistøvlerne!

2 kommentarer:

Simon sagde ...

forresten så kommer der et meget mystisk break under 'untitled' nr. 3, jeg har downloadet Ovalprocess fra Cagedream-bloggen, da jeg har pladen på LP og ikke lige har valgt at spille den over på computeren - og på LP'en er der altså ikke det mystiske 90'er disco-pop break eller hvad man nu kan kalde sådan noget. Tvivler på at det er meningen:)

Kristian sagde ...

mmm. jeg er lige vågnet. Og hvor er de skønt med en sådan gave. tak :)