søndag den 9. december 2007

Tom Waits - Dirt in the ground

For et par uger siden downloadede jeg på Heavenly Houseboat Blues-bloggen den hjemmelavede kompilation "songs about death", der bl.a. indeholder nogle glimrende old-school bluessange og ikke mindst denne Tom Waits perle fra pladen "Bone Machine" '92. Jeg kendte ikke noget til pladen før jeg fik den købt igår, men jeg har hele sidste uge været fanget af denne her ene sang, der er så isnende kold, opgivende og depressiv, som jeg sjældent har hørt noget før. Som det perfekte soundtrack til den synkende skude vi alle befinder os i, hvor hr. Waits fører an og viser vej, mens han holder takten med foden. Det er fantastisk smukt. Bare det "oh" inden han begynder at synge giver mig kuldegysninger...

"hell's boiling over, heaving is full..."

1 kommentar:

Kristian sagde ...

hold kæft hvor er det fedt!!! Jeg sidder her tungsindet klokken kvart i fem om morgenen og har udsigt til en uge med slave arbejde. Min frihed er mig frarøvet! Og hvis der er nogen som kan bekræfte mig i mit melankolske sortesind lige nu, så er det en hvis hr. Waits. .. Tak for det.