Det er gråt og koldt udenfor. Vinteren er så småt ved at trænge sig på. Jeg er har fået fri fra arbejde for nogle timer siden. Har været i bad. Er godt træt i hovedet og min krop skriger efter at lægge sig den bløde brune sofa, med puder fyldt af gåsedun og et bomuldsbetræk, hjemme i stuen hvor der fra koppen på bordet udsendes dampe fra den varme grønne the.
Det er ved halv fem tiden. Jeg venter på toget. Jeg stiger ind i toget, sætter mig ved vinduet. Jeg kigger ud på den asfalteret idyl der passerer forbi. Jeg hører p2. Og pludselig midt i alt det søvnige og melankolske, begynder verden at danse. Let på tå mens en glæde breder sig gennem al tings tilstedeværelse. De rødbrune blade, de nøgne træer, de forskelligfarvede biler, menneskene på gaden, duerne på ledningerne, passagererne i toget, øjnene der kigger. Kontrollørerne byder folk op til dans og man holder bal i mellemgangen. Alt støj er forsvundet og kun waltzens taktslag forskønner lærredets billeder, der skifter hurtigere end øjet kan se. Jeg spiser mine popkorn, drikke min hyldeblomst og nyder scenen af mig selv sidde smilende til lydsiden af Shostakovich Waltz 2, mens toget måske strømmer igennem Alsace provinsens marker.
(I skal ikke være bange for min litterære karriere, jeg skulle bare lige prøve...)
Shostakovich - Waltz 2
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
jeg kan ikke downloade
men læse kan jeg, og det var en fornøjelse
sådan, så kan der downloades
Send en kommentar