John Cage - Thirteen (version I og II, 1992)

”Men dét kræver sans for at bruge ørerne som andet end et hul i hovedet. Det kræver lyst til at indgå i dialog med musikværket, til – som Gould i optagestudiet – at turde invistere sig selv i lytteoplevelsen, at gøre den til personlige, intuitive ekskursioner ind i musikken, ind i det ukendte, ny hver gang, ligegyldigt hvor velkendt musikken kan synes at være. Det kræver fuld opmærksomhed, det kræver sans for øjeblikket. Og i en moderne verden hvor musikken betragtes som en altid villig luder, i en verden fordybet i fortid og hypnotiseret i fremtid, er dét ikke netop hvad vi er bedst til. Hvad Cage kaldte ”musik”, er egentlig blot det vi foretager os når vi retter vores fulde opmærksomhed imod hvad vi hører, når vi oplever livet lysvågne, nu og hér, gennem ørerne. For at opleve ”musik” behøver vi kun nysgerrighed, vågenhed og oplevelsesenergi. Men så er muligheden også når som helst til stede, også muligheden for at selv det mest nedslidte kulturelle stykgods kan opleves med nye eller glemte farver."

Thirteen (1992)





Tekstuddrag fra Karl Aage Rasmussen's Den kreative løgn (tolv kapitler om Glenn Gould), s.112

Havregrød (re-posted)

1. dl havregryn
2 1/2 dl. vand
lidt salt

kom det hele i en lille kasserolle. skru godt op for bludset og kog det ind til dejlig grød. (husk rør godt så det ikke koger fast i bunden.)

tilberedningstid ca. 5 min, perfekt til frokost...

Annum Per Annum ----

.

Arvo Pärt - Annum Per Annum

.

John Cage - Souvenir

.

Giacinto Scelsi - In Nomine Lucis

.

Arvo Pärt - Pari Intervello

.

Arvo Pärt - Mein Weg Hat Gipfel Und Wellentäler

.

Arvo Pärt - Trivium I-III

.

Det her er en helt fantastisk plade, som jeg har været så heldig at kunne låne via Statsbiblioteket mere eller mindre tilfældigt. Det er en samling orgelværker spillet af Christoph Maria Moosman i en tysk katedral. Det starter med Pärt's titelnummer, der åbner op med en mur af lyd og brusende bas, hvilket langsomt fortoner sig til en lille, stille, tematisk melodistump, der lidt efter lidt vokser sig større og større i nogle rigtig flotte harmonier, også selvom det til tider kunne lyde lidt som et soundtrack til slutscenen i en film hvor helten endelig sejrer. Og så ender det hele i et enormt crescendo jeg aldrig ville have troet man kunne være i stand til at lave på et orgel. Cage's Souvenir fra '84 har I sikkert allerede hørt, det er et temmelig mildt og melodisk stykke i forhold til hvad man ellers kunne forvente, men i denne her sammenhæng passer det helt perfekt.

Jeg har ikke lyttet til Scelsi før denne plade, og hold op hvor er hans In Nomine Lucis bare fantastisk!! Med en dyb svingende drone som fundament udfolder sig noget af det smukkeste musik jeg længe har hørt med få og enkle toner hvis overtoner går svingning med hinanden som var det rene sinusbølger. Hvis I sidder inde med noget mere Scelsi vil jeg meget gerne lytte til det!

Det efterfølgende af Pärt er også ret så nice, meget roligt og melankolsk, mens Mein Weg hat Gipfel und Wallentaler siger mig umiddelbart ikke det store, men hans Trivium i tre dele er virkelig fantastisk omend rigelig bombastisk i anden del, men øj hvor gad jeg godt opleve det live for fuld kraft!

Alt i alt er denne plade en meget smuk og fuldendt oplevelse fra start til slut, fyldt med en til tider nærmest asketisk ro og minimalistisk renhed, der dog aldrig på noget tidspunkt bliver for meget af det gode eller for påtaget, synes jeg. Den er udgivet på det amerikanske pladeselskab New Albion hvor den desværre er udsolgt, men der er faktisk en del andre spændende ting at finde stadig, bl.a. tre Feldman udgivelser, lidt Cage og Scelsi og mange andre af større moderne komponister og så en masse jeg overhovedet ikke kender noget til, og som jeg ikke skal kunne sige om er værd at lytte til.
Men denne samling orgelmusik er i hvert fald - håber I vil synes det samme!

.

.

PS: Rigtig god koncert med The Thing i morgen - jeg vil misunde jer!

PPS: Der kom en del fejl og glitches da jeg importerede pladen af en eller anden grund - det beklager jeg

Jeg har fået nogle nye cd'er hjem...

Jeg har for nylig fået en del mangler hjem fra landet af mælk og honning med musik af ja, nærmest mælk og honning. Lækkert er det i hvert fald, og hvis I ikke allerede har fået fingrene i det, så lad det her være en kraftig anbefaling. Det er ikke specielt eksperimenterende, revolutionerende eller... noget tredje, men øj hvor jeg nyder at lytte til det for tiden!
For eksempel er Joanna Newsom & The Ys Street Band EP en fuldstændig skudsikker succes indspillet med hendes liveband bestående af harmonika, banjo, tambura, percussion, sav og guitar. Cosmia er blevet dobbelt så lang og selvom det virker umuligt, så nærmest også dobbelt så smuk. Jim O'Rourkes Halfway to a Threeway er også en fin lille EP med 4 små, fine og uskyldige popnumre, ét instrumentalt og resten med sang af tekster der må siges at være knap så fine og uskyldige, som Emil gjorde mig opmærksom på. - De er virkelig bizarre!

.

"a cigaret to brand a baby's arm, a bit of ash in his face keeps him warm"

.

"as I lay you down on my bed, it don't matter that you're brain dead. I can get so close to you - now that you're in a coma"

.

Mere der kom med hjem fra Drag City var en del med Bonnie 'Prince' Billy og nu da han gæster Roskilde (på Odeon scenen - det bliver vildt fedt!) tænker jeg at et par plader med ham ikke vil være helt ved siden af heller. Jeg har ikke fået lyttet så meget til hans nyeste plade "Lie Down in the Light" som jeg egentlig kunne tænke mig, så jeg har lidt svært ved give den nogle brugbare ord med på vejen eller udpege nogle numre der skiller sig ud. Og måske er der egentlig slet ikke noget der som sådan skiller sig ud og faktisk tror jeg, at det netop også er det, jeg så godt kan lide ved den. Selvom jeg nu også godt på forhånd vil sige, at det ikke er noget større mesterværk, men jeg tvivler nu også på, at det nogensinde har været ambitionen. . De samme ord gælder også ret meget "Ease Down the Road" fra '01, , som jeg næsten også synes I burde have muligheden for at lytte til, hvis I føler for det, en håndfuld dejlige og rigeligt poppede kærlighedssange med "after I made love to you" som dog er lidt på grænsen til det værre. - til gengæld ligger jeg og lytter til "Rich Wife Full of Happiness" pt - og det er et virkelig lækkert nummer!

.

.

Den sidste plade jeg bliver nødt til at tilbyde Jer er stadig i den gode popsangs tjeneste, men dog i en temmelig anden boldgade. Det handler om Nobukazu Takemura, der nok mest er kendt for sine elektroniske halv-glitchede udgivelser, som jeg aldrig har haft den store fidus for, men jeg stødte for et par uger siden på denne sang fra hans album "Songbook" der er en samling japanske popsange med sangerinde, småjazzede trommer, en fordrukken trompetist, guitar og plastiksynthesizere, der ofte lyder ganske forfærdelige. Måske lyder det ikke som den bedste salgstale, men det er faktisk et smadder lækkert album, og selvom den der "skæve, søde, naive, tegneserie-agtige japanske pop med en uskyldig pigestemme" efterhånden er i fare for at virke lidt anstrengt, så synes jeg faktisk slet ikke Takemura ryger i fælden her. Der er 19 numre ialt og det er en temmelig rodet affære alt ialt med nogle sange omkring 30sek og nogle op til 9 minutter, og kvaliteten hele vejen igennem er da også temmelig flyvende, men på en plade som denne føles det som om det næsten ikke kan være anderledes.

Jeg ved ikke helt hvorfor jeg har importeret netop dette album ved 320kbps, men det er altså sket, så det fylder lidt over de 150mb. - Men kan ikke desto mindre downloades her

Håber der er noget I vil synes om - ha' en god start på den næste uge, der nærmer sig med hastige skridt.

computermusik 1.0

http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/7458479.stm

lidt ubu guf

hmm, var lige en tur på UbuWeb, og fandt lidt interessante ting, jeg tænkt jeg lige vil dele med jer. En Film Rene Clair med nogle fantastiske stars. En film med kunstenren Chris Burden hvor han fortæller kort om nogle af hans værker, og lidt Merce Cunningham.


Rene Clair - Entr'acte (1926)
Chris Burdon - Documentation of selected works 1971-74
Merce Cunningham

However I can not say that present trip has been lost on a connoissseur of horror.
Scandinavia exceeds my most ghastly imaginations...
This is the police state without police...
Danes are at once bone dull and completely insane.
William Burroughs, August 20, 1957 Copenhagen.

Halleluja!!?

.

.

http://totem.menneske.dk/batch_totem/AUDIO/COLLECTED/